"Bevaring og formidling af et stykke industrihistorie"

Sevel Kalkværk

.. i Bjergby

Lidt historie om kalkgravene ved Sevel Kalkværk (Bjergby)

De ældste kalkgrave i området ligger ved Bjergbyvej og er fra ca. 1870. Man kan stadig i dag se dem tydeligt. I ca. 1901 opkøbte De Jydske Kalkværker (kendt fra bl.a. Mønsted) rettighederne til at grave kalk i dette område, blot for at stoppe konkurrentens kalkindvinding. Men de havde ikke taget højde for, at der var masser af kalk i jorden tæt ved, nemlig i området Stampestrømmen. Her begyndte man så at lave en ret omfattende ”industri” med produktion af mørtel, hydratkalk mm.

Sevel Kalkværk 1948
Sevel Kalkværk (1948) med kalkgravene i baggrunden og slaggerdynger til venstre.
Forrest: Smedjen (lille hus) og 3 kornstakke. Bagved smedjen: Vejerhuset med bl.a. kontor. Bygning med stor skorsten: Ringovnen med tilhørende lagerhal. Bag Ringovnen: En kontinuerlig brændende ovn med lagerhal. I forbindelse med den lange lagerhal, skimtes 3 potovne. Fritstående ovn bagerst: Kaldes ”Vandtårnet” (oprindeligt bygget til at brænde tegl i). - Foto: Aalborg Luftfoto; Det Kongelige Bibliotek

Den første bygning her, menes at være kalkværket, der blev bygget omkring 1890 af Morten Blakskjær. I 1911 overtog Jens Nielsen kalkværk, og herefter begyndte byen Sevel Kalkværk at vokse op. Det meste af jorden omkring Sevel Kalkværk var på den tid ren hede. Kalkværket blev senere overtaget af Jens Nielsens søn, Alfred.

Sevel Kalkværk 1956
En af kalkgravene (1956) Kasserne nede i graven blev fyldt med kalk eller flint og via et simpelt spil hejst op og læsset over i tipvognene. Da man gravede helt ned til 10 meter under den normale jordoverflade, kom man ofte ned til grundvandet. Til højre ses pumpen, som sugede vandet op fra graven. Man havde endda lavet en kanal for at føre vandet væk fra området. - Fotograf: Ove Vinstrup, Sevel Kalkværk

I 1960 overtog Vinther Christensen Sevel Kalkværk. Han begyndte at modernisere kalkgravningen. Hvor man tidligere havde brugt hakke, skovle og simple hejseværker, indførte han de mere effektive gravemaskiner. Men der gik kun ca. et år, så ophørte kalkværket og alt stod stille.

Sevel Kalkværk 1960
Store gravemaskiner i sving for at blotlægge kalken. (april 1960) - Fotograf: Harry Christensen, Ry

Da mange folk udefra, troede at Sevel Kalkværk (også byen) lå tæt på Sevel, ændrede man selve bynavnet til Bjergby i 1960. Formentlig opkaldt efter ”æ bjerebak”, som den store bakke kaldtes.

Af Gunnar Hallum, Herrup

 


“Sevel Kalkværks historie”

Om det farefulde liv i og omkring kalkgravene

Ulykke ved Sevel Kalkværk: ”Èn mand dræbt”

Sådan lød overskriften i Skive Folkeblad 18. marts 1911.

For knapt 100 år siden skete der en forfærdelig ulykke i en kalkgrav i Sevel Kalkværk, der er beliggende 15 km sydøst for Vinderup. Stedet eller landsbyen hedder i dag Bjergby.

Navneskiftet kom i 1960, fordi mange ikke lokalkendte chauffører kørte forkert, da de troede, at Sevel Kalkværk lå ved byen Sevel. Bjergby ligger i øvrigt på begge sider af hovedvejen A 16 mellem Holstebro og Viborg. Navnet udspringer sandsynligvis den høje bakke vest for byen, lokalt kaldet ”æ bjerebak”.

Sevel Kalkværk 1910

Sevel Kalkværk 1910. På billedet ses Jeppe Christensen stående længst til venstre, tæt på det sted, hvor han året efter blev dræbt ved en ulykke. Kalkværksejer Niels Jensen i sit fine tøj, står ved siden af Jeppe. Arbejdernes værktøj/redskaber var: Trillebør, greb, skovl, en-tandet hakke og brækjern. - Fotograf ukendt

Men tilbage til den tragiske ulykke, der ifølge avisen skete om formiddagen ved 11-tiden. Kalken lå et stykke nede i jorden imellem lag af flintesten. Derfor var man nødt til at bruge hakke og skovle og lange stager, for at få kalken frigjort. Den dyrebare kalk blev på trillebøre kørt op til ovnene, hvorimod flinten blev smidt til side i store dynger. Kalkarbejderne huggede løs, men pludselig styrtede der jord, kalk og flint ned over arbejderne.

Jeppe Christensen nåede desværre ikke at komme i sikkerhed. Han blev begravet under de nedstyrtede masser. Det tog ca. 10 minutter for 4 af hans arbejdskammerater, at få ham gravet fri. Men det var for sent, Jeppe var da død. Lægen fra Haderup blev straks tilkaldt, men han kunne intet stille op. Jeppe Christensen var blevet kvalt og havde desuden brækket det ene ben.

Jeppe Christensens enke og 6 børn

Jeppe Christensen blev kun 43 år gammel. Han havde da 6 børn, hvor den ældste var 13 år og den yngste kun godt 2 år. Hans kone Lise var da 40 år.

Familien købte i 1902 en lille ejendom nær ved Kalkgravene. Landbruget gav ikke ret meget, så den fattige familie på 2 voksne og 4 små børn havde det ikke nemt. Det hjalp på økonomien, da Jeppe senere fik arbejde i Kalkværket. Mange fattige landmænd fik dengang en tiltrængt ekstra indkomst ved at arbejde i Kalkværket. Kalkværket ville gerne udvide, og i 1910 solgte Jeppe ejendommen til Kalkværket for 1800 kr. Jeppe Christensen med familie købte herefter en ejendom i Røjbæk, lidt øst for Kalkværket. Også her skulle Lise og børnene næsten helt selv passe landbruget, imens Jeppe tjente lidt i kalkgravene.

Lise og jeppe Christensen

Lise og Jeppe Christenen. - Fotograf og årstal: ukendt

Dengang var det så som så med arbejdsgiverforsikring mm. i Sevel Kalkværk. Derfor var der ikke nogen erstatning til hverken Lise eller børnene efter ulykken. Man fik ikke børnepenge dengang, ej heller var der nogen hjælp til en enke. Holdningen var den, at så måtte enken blot gifte sig igen. Der var dog noget man kaldte ”hjælpekassen”, men den havde så små midler at gøre godt med, at den ikke kunne hjælpe Lise. I Mønsted havde A/S De Jydske Kalkværker dog allerede i 1883 fået tegnet en ulykkesforsikring for deres medarbejdere. En ulykke med dødelig udgang gav i Mønsted 500 gange den afdødes gennemsnitlige dagløn i erstatning. Ved 100 % invaliditet fik man den samme erstatning, ved mindre invaliditet faldt erstatningen. For at klare sig måtte Lise sælge ejendommen. Herved fik hun kun 300 kr. tilovers, som blev brugt på udbetalingen til et lille uanseeligt hus, bygget af flintesten. Huset lå ret afsides lidt øst for Bjergby, og er i dag en ruin.

Lise måtte arbejde hårdt og hjælpe til rundt omkring og arbejde for andre, for at skaffe føde og tøj til børnene og sig selv. Hvis hun efter ulykken manglede kalk, fik hun, som et lille plaster på såret, altid gratis kalk af den nye ejer af Sevel Kalkværk, Jens Nielsen.

Lise blev aldrig gift igen efter ulykken og døde som enke i 1958.

Niels Jensen overdrog senere i 1911 Sevel Kalkværk til sin søn, Jens Nielsen. Ifølge rygter fra nogle af de tidligere ansatte i Sevel Kalkværk var det for at undgå, at der skulle kunne rejses erstatningskrav overfor Kalkværket, på grund af dødsulykken

Af Arne Christensen, Hardsyssels Årbog 2009 (uddrag)

Læs hele artiklen...

Avisen skriver..

Vinderup Avis

Vinderup Avis (uge 38) har en fin artikel om Sevel Kalkværk og indvielsen, skrevet af journalist; Ninna Pirchert.

Læs artiklen i Vinderup E-avis...

Facebook

Facebook

Mød os på facebook
- og del dine Kalkværksoplevelser med os.

Facebook...

Geopark

Samarbejdspartner Geopark

”- et nationalt beskyttet område, der indeholder en række geologiske kulturarvssteder af særlig betydning, sjældenhed eller æstetik”.

Læse mere...

Sponsorer

Sponsorer

Stor tak til vores samarbejdspartnere og sponsorer

Mød dem her...

Bliv medlem af Sevel Kalkværks Venner

Du kan støtte bevaringen af Sevel Kalkværk ved at blive medlem af Sevel Kalkværks Venner. Det koster kr. 100 om året.

Som medlem kan du, ud over at støtte projektet, få tilsendt nyhedsmails fra Sevel Kalkværks Venner.

Du bliver medlem af Sevel Kalkværks Venner ved at indbetale kr. 100 på konto 9634-0000386693 (husk navn) eller Mobile Pay til 51525681 (-så overfører kassereren dem til foreningens konto). Du må også meget gerne sende os en mail med dine kontaktoplysninger, så vi kan sætte dig på nyhedsmailen.

Læs mere om Sevel Kalkværks Venner...