Indvielse af kortet, ”Stubbergårdstierne”
Markering af det færdiglavede cykel- og vandrekort ”Stubbergårdstierne”
Lørdag den 19. juni 2021 festes der i Sevel, Herrup og Mogenstrup.
Årsagen er, at et langt arbejde med at fremstille et oversigtskort over cykel- og vandreruterne i området, er færdigt.
I Herrup markeres dagen med kaffe og rundstykker ved Kalkværket, kl. 10. Her vil vi præsentere folderen og dens indhold – og selvfølgelig gå en lille tur på Stampestrømsstien.
Kortet kan bl.a. downloades fra Sevel bys hjemmeside: sevelby.dk
Indvielse af Sevel Kalkværk
Overvældende opbakning til indvielsen af Sevel Kalkværk
Mere en 100 besøgende havde fundet vej til Bjergby, da Sevel Kalkværks Venner indviede Sevel Kalkværk med nyrestaurerede ovne og et nyopført formidlingshus.
Med tale af Søren Winther, formand for Sevel Kalkværks Venner, Søren Rårup, Geopark Vestjylland og Alex Würtz, LAG Holstebro-Struer blev der sat ord på mere end 6 års arbejde med at få bevaret de sidste rester af en væsentlig industrihistorie; Sevel Kalkværk ved Bjergby.
Praktisk information
- Adgang til formidlingshuset er forberedt for personer med bevægelseshandicap.
- P-plads ved kalkværket.
- Sevel Kalkværk, Bjergbyvej 8B, Bjergby, 7830 Vinderup.
Find vej
“Sevel Kalkværk frem til idag.”
Lokal industrihistorie
Der blev fundet kalk i Sevel Sogn i 1873, og lokale jordejere og investorer forsøgte at starte en produktion – dog uden større succes.
I 1891 købte De Jydske Kalkværker ejendommen Bjerggården for at stoppe kalkindvinding, som kunne konkurrere med deres andre kalkværker.
Der blev dog opdaget nye kalkforekomster, og i 1911 blev Jens Nielsen ejer af Sevel Østre Kalkværk, som han udviklede til egnens største arbejdsplads.
Sevel Kalkværk fungerede frem til 1960.
Kulturarv i forfald
I dag står ca. 50% af bygningsmassen fra Sevel Kalkværk tilbage og vidner om en svunden tid. I mange år stærkt forfalden – offer for tidens tand, vind og vejr.
Bevaringsprojekt
Med projektet ”Sevel Kalkværk – bevaring og formidling af et stykke industrihistorie”, er det ønsket at redde de resterende bygninger og knytte dem sammen med de genfundne historier, for herigennem at fortælle kommende generationer om livet i og omkring kalkværket.
Som det første skridt i restaureringsprojektet, blev Sevel Kalkværks Venner oprettet i september 2011, med det formål, at sikre, bevare og formidle Sevel Kalkværks historie.
International geologisk kulturarv
Sevel Kalkværk; en del af Geopark Vestjylland og UNESCO.
Som industri og arbejdsplads er Sevel kalkværk et bevaringsværdigt eksempel på geologisk funderet kulturarv. Geopark Vestjylland ser derfor Sevel kalkværk som en oplagt deltager i den samlede geopark, der nu søger at opnå UNESCOs anerkendelse som;
Udstillingen i formidlingshuset er lavet af Geopark Vestjylland.
Første etape afsluttet – to nyrestaurerede ovne og et formidlingshus
Efter 6 år med mange frivillige arbejdstimer og en stor opbakning fra samarbejdspartnere og sponsorer afsluttes nu første etape af projektet; ”Sevel Kalkværk – bevaring og formidling af et stykke industrihistorie”.
Med to nyrestaurerede potovne og et formidlingshus, der kan fortælle kalkværkets kultur- og industrihistorie, den geologiske baggrund og Sevel kalkværks relation til geoparken, åbner vi nu den sydøstlige port til Geopark Vestjylland.
Tak til samarbejdspartnere og sponsorer
Uden en kæmpe opbakning og støtte fra samarbejdspartnere og sponsorer var projektet aldrig nået så langt.
Restaurering af Sevel Kalkværk sker i samarbejde mellem Sevel Kalkværks Venner, Geopark Vestjylland og Holstebro kommune og med støtte fra LAG Struer-Holstebro.
Sevel Kalkværks Venner vil gerne sige en stor tak til vores sponsorer og øvrige støtter.
Avisen skriver..
Vinderup Avis (uge 38) har en fin artikel om Sevel Kalkværk og indvielsen, skrevet af journalist; Ninna Pirchert.
Geopark
”- et nationalt beskyttet område, der indeholder en række geologiske kulturarvssteder af særlig betydning, sjældenhed eller æstetik”.
Bliv medlem af Sevel Kalkværks Venner
Du kan støtte bevaringen af Sevel Kalkværk ved at blive medlem af Sevel Kalkværks Venner. Det koster kr. 100 om året.
Som medlem kan du, ud over at støtte projektet, få tilsendt nyhedsmails fra Sevel Kalkværks Venner.
Du bliver medlem af Sevel Kalkværks Venner ved at indbetale kr. 100 på konto 9634-0000386693 (husk navn) eller Mobile Pay til 51525681 (-så overfører kassereren dem til foreningens konto). Du må også meget gerne sende os en mail med dine kontaktoplysninger, så vi kan sætte dig på nyhedsmailen.